Til januar udkommer vol. 3 af Tidsskriftet Litteraten, der denne gang kredser om temaet “køn”, og vi håber med dette fokus at kunne bringe en udgave, der emmer af alsidighed.

Der kommer derfor til at være et bredt udvalg af tekster, der alle på den ene eller anden måde behandler temaet køn, og som en lille forsmag, kan vi afsløre, at Victoria Nissen fra redaktionen bidrager med en læsning af Sylvia Plaths The Bell Jar (1963).

Her udlægger hun, hvordan kvinders vilkår i 1950-60’erne bestod af en tiltagende, men begrænset, nyfunden frihed, og det undersøges via protagonisten, Esther, hvilke psykologiske effekter der kan opstå.

“Metaforen [om figentræet] illustrerer, hvordan valgets mulighed bliver en byrde – især når valget ikke er helt frit, men bundet op på forestillinger om køn. Det er, som om Esther kigger på mulighederne gennem hendes glasklokke, men hun kan ikke helt række ud efter dem”.

Lyder det interessant? Følg med på vores instagram og her på siden, for at holde dig opdateret med den kommende udgave af Litteraten, hvor du kan læse resten af denne og flere andre spændende tekster.


Ét svar til “Glæd dig til næste udgave af Litteraten”

Skriv en kommentar