Er du på udkig er din næste læseoplevelse? Så se med her. Victoria Nissen fra redaktionen har læst Elfriede Jelineks Skygger (Eurydike siger) (2018), og deler ud af sine tanker.

Efter at have læst Jelineks Skygger (Eurydike siger) kan jeg stærkt anbefale den. Det er en dramatisk tekst i form af en genfortolkning af den kendte Orfeusmyte, med den ene forskel at vi nu får historien fortalt fra Eurydikes perspektiv frem for Orfeus’, som titlen også hinter til.

I denne genfortolkede version af den berømte myte vil hun ikke genforenes med sin mand, sangeren Orfeus, men ønsker at forblive i dødsriget hvor hun trives med sin nye skyggetilværelse. ”Jeg har brug for en hule, jeg har brug for Hades”.

Vi hører om, hvordan Eurydike, der i sit levende livs ægteskab oplevede at leve i Orefeus’ skygge, nu er blevet sin egen skygge – og at hun trives med den selvstændighed, der ligger heri. Hun vil ikke hentes tilbage til jorden som et andet agensløst objekt, der bare kan tages og flyttes på.

Eurydikes perspektiv er humoristisk fortalt, og vi får bl.a. indblik i en forfængelig skygge, der går meget op i det tøj, hun vil klæde sig i, på trods af at hun slet ikke kan bære tøj i manglen på en fysisk krop. I samme spøgefulde tone bliver der gjort grin med Orfeus’ karakter og de menader (hvinepiger), der følger ham, hvor end han tager hen.

Teksten er oprindeligt udgivet som et teaterstykke til operahuset i Essen i 2014, der her satte fokus på alternative forestillinger om kærlighed. Jelineks bud var at tage en kendt kærlighedsmyte og genfortolke den på en måde, hvor der via det kvindelige perspektiv bliver plads til både seriøsitet og humor.

Bogen er letlæselig, underholdende og kan som sagt klart anbefales.

Hvis du er interesseret i køn i litteraturen, så glæd dig til næste udgave af Tidsskriftet Litteraten, der fokuserer på netop det. Klik her for at læse mere om næste udgave


Skriv en kommentar