Tidsskriftet Litteraten

I lyset af den igangværende konflikt om Grønland, og Danmarks såkaldte ret til Grønland, vil jeg gerne anbefale Hans Lynges ‘Nuuk’ + ‘Grønlands indre liv’ til alle dem, der synes, at et indblik i Grønlands førkoloniale kultur kunne være interessant.

Hans Lynge er selv vokset op i Grønland og fortæller i sine erindringer om sin barndom og ungdom i et Grønland, der så småt begynder at blive “civiliseret” af Danmark.

“Kangeqbefolkningen var indtil århundredeskiftet faktisk næsten helt uberørt af civilisationen. Trods kun 1 1/2 mils afstand fra Godthåb talte de den form for grønlandsk, som koloniens folk ringeagtende kaldte “skævmund”.

Lynge beskriver det førkoloniale samfund gennem gamle sagn samt hverdagslige beskrivelser af livet i Grønland. Vi hører om et fangersamfund, der havde kajakfangster som valuta og en omfordeling af ressourcer, der langt fra ligner den, vi har i dag. Forholdet til naturen er også meget anderledes – der var et mere cyklisk og personligt forhold til naturen.

“[…] gulvets brædder, der hurtigt fik fremhævede knaster og årringe, og jeg kunne blive meget indtaget i det, det føltes som et levende væsen, som det var dejligt at røre ved”

Man levede med den og ikke på trods af den.

I de gamle sagn, Lynge viderefortæller får vi en forståelse for en anden kultur, blandt andet i forholdet til de døde – man troede på, at den døde blev genfødt i en ny krop, med samme navn. Derfor hører man om voksne, der har samme jargon med et nyfødt barn, som de havde med deres afdøde.

“Da alt synes at svigte, fandt de trøst i den eskimoiske tro om genfødsel i kraft af navnet, den gamle tro om inkarnationen. […] Når et barn ved dåben fik navnet Peter – undertiden var det en helt anden Peter, der mentes – skyndte de sig hen til det, lykkelige over endelig at finde den, de søgte.”

(I Lynges anden roman ‘Den usynliges vilje’ fortælles en historie om to brødre, der opdager, at deres far egentlig er deres stedfar og har slået deres biologiske far ihjel. Derfor må de, trods deres ulyst, hævne sig for at deres fars sjæl kan få ro)

Men det mest fremtrædende for mig var den tydelige fornemmelse af forandring. Gradvist som Lynge vokser op, sker der flere og flere forandringer af det samfund, der har eksisteret i Grønland. Lønarbejde, import af varer, udefra produceret tøj, kristendommen (flere grønlændere havde et problem med at bede bordbøn og takke gud for den mad, de selv havde været ude og fange) mm. Det Grønland, Lynge kendte er ved at forandre sig, og måske derfor følte han sig nødsaget til at nedfælde hans erindringer, for at det gamle Grønland kunne levet videre.

Ekstra note: ‘Nuuk’ + ‘Grønlands indre liv’ er kommet på undervisningsministeriets kanonliste i et håb om at skabe større kendskab til Grønlands kultur.