Tidsskriftet Litteraten

Når SVM-regeringen i et nyt finanslovsforslag udtaler, at de at ønsker at fjerne momsen på bøger, er det i troen på, at den dalende læselyst er et økonomisk problem. Mere konkret lyder forslaget på at afskaffe de 25% moms, som vedlægges alle danske varer, noget der vil koste regeringen omkring 330 millioner kroner årligt – hvis altså forslaget vedtages. Men er det nok til at løse dét, kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kalder “læsekrisen”?

Selvom de 330 millioner kroner er en imponerende pris velvilligt at ofre på at booste danskernes læselyst, vil de næppe have stor indflydelse på læsekrisen. Hvorfor? Fordi problemet ikke kan gøres op i kroner og øre, men nærmere handler om tid, eller rettere, manglen på tid. Vi lever i en tid, hvor selv vores fritid skal være effektiviseret, produktiv, og hvor alt der ikke kan omsættes til monetær værdi, er spildt.

Kunst- og kulturkritikker Jonathan Crary sætter i 24/7 – Late Capitalism and the Ends of Sleep (2013) ord på præcis denne idé. Efter at have spredt sig så vidt som fysisk muligt, forudser Crary at den neoliberale økonomi også vil begynde at sprede sig på det tidslige plan. Ikke bare vores arbejde, men også fritid, underholdning og selv søvn, vil blive inddraget i kapitalismens kredsløb – virksomheder kan jo tjene penge her. Til sidst vil vi finde os selv i 24/7 aktivitet, noget vi måske allerede nu, kun 12 år efter Crarys observation, er tæt på at befinde os i? En verden helt uden hvile og fordybelse.

I en 24/7-verden hører læsning ikke hjemme. Det kræver tålmodighed, passivitet og tid, og frem for at holde os i et konstant feedback-loop med markedet, ødsles tid på læsning væk uden målbar (økonomisk) nytte. Sagt på en anden måde står læsning i direkte konflikt med den opmærksomhedsøkonomi, nutidens digitale strukturer opererer efter.

Hvis læsekrisen i virkeligheden er en krise i at være uproduktive og “koble fra”, bliver den svær at løse udelukkende ved at gøre bøgerne billigere. Vi har brug for en anderledes kultur, hvis vi skal læse mere; hvor vi får råd til tiden, det kræver at læse.

Hos Litteraten synes vi, at enhver investering i læseglæde og litteratur er et skridt i den rigtige retning – litteratur er underholdning, men også en helt central del af vores fælles kulturarv og vores individuelle dannelse. Det er en emotionel handling (Felski), en moralsk, empatisk formning (Nussbaum) og en social praksis (Hall).

330 millioner vil uden tvivl hjælpe til at gøre bøger mere tilgængelige, men hvis vi for alvor vil komme læsekrisen til livs, må vi også huske at værne om en kultur, der vægter affektiv værdi mindst lige så højt, som den værdsætter økonomisk vækst.